Efter en hurtig mental gennemgang af indtægt vs. balance på konto kan jeg se at jeg går en meget svær måned i møde. Rent økonomisk i hvert fald. Har haft fyret den lidt for meget af på shopping kontoen (hvilket er tydligt for selv en blind mand når man ser mine dagens køb indlæg), og med en Paris tur i vente i oktober, og en tur til London i december der endnu ikke er betalt, kan jeg godt se at DK kortet ikke bliver svunget det store i september. Fandme tragisk når man tænker på at måneden ikke engang er startet.
Havde ellers glædet mig til at skulle investere i den meget lækre vinterfrakke jeg har forelsket mig hos Rützou samt et par russkindsstøvletter fra Dico, men det må blive ved tanken indtil videre.
Og ikke nok med at de økonomiske udsigter er temmelig mørke, kan jeg også se frem til en måned med masser af arbejde. Vi har årsregnskabsafslutning, hvilket betyder pres fra toppen for at nå det totale budget for september selvom beløbet vi skal nå er helt ude i hampen.
Altså temmelig urealistisk. Skulle vi dog nå det - hvilket betyder 2 torsdage om ugen fremover og flyvende grise - kan jeg se frem til en temmelig dejlig bonus. Men som sagt, udsigten til den er ikke særlig lys.
Derfor har jeg en lille bøn til jer kære læsere (aner ikke hvor mange der er, men håber på et par stykker i det mindste) er at I tjekker mine annoncer på Trendsales ud, og måske kunne få lyst til at købe noget af det. Der er masser af fine ting tøj, sko og boligsager. I kan finde alle anoncerne her!
Indtil da vil jeg bare holde fingrene krydset og håbe på det bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar