tirsdag den 28. april 2009

Barbara Hulanicki for Top Shop

Min plan om at hapse den meget fine bluse fra Top Shop/Barbara Hulanicki gik pænt meget i vasken. Da jeg endelig fik kickstartet computeren og zoomet ind på Top Shops side, var den udsolgt. Typisk. Nå men så er der en mere ting at lede efter på Ebay. 

I aften...




Uuuh i aften bliver en god aften. Starter naturligvis med CSI, hvor der eftersigende sker noget helt vildt (forlader Grissom serien???) og efterfølgende skal jeg til forpremiere på X-Men Origins: Wolverine og det betyder....tatatadaaahhhh: HUGH JACKMAN!!! 
Jeg vil lade billederne tale. 

mandag den 27. april 2009

Fine smykker






Spottede et indlæg i går på Elle UK om stylisten Lisa Freede, der havde skabt en smykkelinje i eget navn. Det første jeg så var disse fine peacetegn øreringe med Swarovski krystaller, og efter lidt bladren rundt var jeg hooked. Hoopsne med peacetegn er også fantastiske eller hvad med blomsterøreringene!?! Hendes ringe og halskæder er også meget fine, som f.eks. disco kugle ringen eller multikæden med perler. Bedst af alt: de er til at betale! Prislejet ligger mellem 35 -150 pund. 



Mandag aften

Har fået vasket en maskine tøj, lavet en god kande the, vasket en bakke jordbær, har Top Design kørende på tv (har en ting med amerikanske reality programmer), og skal have ordnet mine negle lige om lidt. Alt i alt noget der burde resultere i en afslappende start på ugen. Men! Der er den der mand. Den der mand som har rumsteret rundt i over et halvt år, hvor vi har været total 2. klasse med nu kan jeg lide dig, men nu kan du ikke lide mig, og omvendt. Grrrrrrrr.... 
Det mest irriterende er at man ikke bare kan børste ham af skuldrene og komme videre, but the dude is stuck. 
Har en indre kamp om hvor længe jeg gider at blive ved. 

To be continued... 

Barbara Hulanicki for Top Shop





Så er der et nyt designersamarbejde hos Top Shop at sukke efter. Barbara Hulanicki har designet en kollektion i den oprindelige Biba stil og med smukke illustrationer. Kollektionen er tilgængelig fra i morgen af og her er et par af mine yndlings styles. 
Især skjorteblusen er lige mig, feminin men med et lille twist. Bliver nok nødt til at bruge 5 min af min arbejdstid i morgen tidlig på Top Shops hjemmeside. Så må nyhedsbrevene lige vente. 

søndag den 26. april 2009

Så klassisk så meget mig



Smukt


Diane Kruger i Chanel top og taske, og Alexander McQueen haremsbukser til Chanel middag under Tribeca Film Festival.  

Dagens køb


Hov lidt cruisen rundt på Trendsales resulterede i dag i et Moschino bælte. Tænker at jeg vil sætte det sammen med min denim skjorte, eller min ferskenfarvede Lollys Laundry kjole eller med mit armyfarvede playsuit fra sidste år fra Soaked In Luxury. Eller noget helt andet. Jeg synes i hvert fald at det er fedt, og knap så iøjefaldende som den sorte variant. 

lørdag den 25. april 2009

Uuh I like

Fra Fillippa K til 1.400,- 

Dagens køb


Skulle egentlig bare ud og have lidt luft efter gårsdagens manglende aktiviteter, og når ikke mere end lige ned på gaden, da jeg møder min gode ven Niko og hans to underskønne tvillinger også kendt som Terror squad. Så var der pludselig selskab på gåturen, der gik forbi Nué Notes, hvor jeg fik indkøbt en hvid casual tee fra James Perse. Vi tøffede videre ned af Værnedamsvej, hvor jeg i Matas fandt en fin lyseblå eyeliner fra Max Factor og smukke lyserøde diadem roser. 
Vi fik os en iskaffe på Frederiksberg Allé og så blev jeg fulgt tilbage. Skøn formiddag. 

Apropos James Perse, er der nogle der kender til pasformen på hans maxi kjoler? Som blogget tidligere, står sådan en på min ønskeliste med i Nué fortalte de at materialet er det samme som tee´sne er lavet af  og at det har det med at dreje sig rundt på kroppen. What to do... 

fredag den 24. april 2009

Hvis nu man skulle til et sommerbryllup





Fine sager fra Philip Tracey og Chapeau Claudette. Fundet på ASOS. 

All the colour`s of the rainbow

Lanvin´s designer Alber Elbaz har sammen med Supracolor lavet en special edition boks med 120 farveblyanter magen til dem han selv benytter når han designer. Jeg er selv gået i barndommen med farveblyanter for nyligt, og selvom mine tegninger aldig kommer på højde med hans, ville det da være fantastisk at have denne boks stående. Aldrig har farveblyanter været så attraktive. 

Apropos Olsen


Så skal jeg vist også snart have investeret i den her. 

Nyt i garderoben

I et af mine få vågne øjeblikke i dag, nåede jeg at åbne for postbudet der kom forbi med et super TS køb. Agurken Acie havde sat en Levi´s skjorte i lys denim til salg og den fik jeg heldigvis lov at købe. Inspirationen er et billede af Ashley Olsen (tror jeg, kan sgu ikke kende forskel på dem), hvor hun er i ført en lign skjorte, hvid nederdel og hvide og brune brogues. Et skønt sommer outfit.
Ellers vil jeg style den med sorte jeans og sorte Louboutins eller sort nederdel og turkise Louboutins (som dog ikke er købt endnu men anyday now). Eller bare over et par beige shorts. 

Lidt mere til ønskelisten




Vintage Chanel. Smukt.

Vandret igen

For en uge siden fik jeg foretaget et keglesnit i livmoderen. Ikke noget jeg vil komme yderligere ind på, men det resulterede som sagt i en weekend der stort set kun foregik i sengen med fjernsynet tændt, computeren ved min side og en masse blade. 
Jeg tog så på arbejde frisk og frejdigt mandag på trods af advarsler fra flere, men min job gør det svært at sygemelde mig i en uge. Det har jeg nu erfaret at det nok var en dum ide ikke at gøre. I går torsdag begyndte jeg at have det sådan underligt og om eftermiddagen kom hovedpinen og begyndende smerter. I seng med mig kl. 21.40. 
Da mit vækkeur ringede kl. 6.30, var det ikke godt. Jeg var svimmel, havde det skidt og havde blødt uhyggeligt meget. Tilbage i seng, få fat i mit læge som fortalte at det var normalt, og så ellers ned under dynen. Her blev jeg så til kl. 17.30 med kun enklte vågne øjeblikke. Hovedpinen gjorde at tv ikke var festligt og da mit Elle UK dumpede ind af døren, fik det lov at forblive uåbnet. Forresten en meget romantisk forside med Reese Witherspoon i en smuk stropløs og pink Oscar de la Renta kjole.
Men resten af indholdet må jeg have tilgode, for om lidt kommer med min søde lillesøster forbi med pizza og underholdning i form af sæson 5 og 6 af CSI. Hun er den bedste. :) 

torsdag den 23. april 2009

Avant Coco


En film jeg i særdeleshed glæder mig til at se er "Avant Coco" med Audrey Tautou i hovedrollen som Coco Chanel. Den havde premiere i Frankrig i går, og så må man bare håbe at den snart vil være mulig at se i lille Dannevang. Med undertekster vel at mærke. Mit skolefransk rækker ikke så langt.
Chanel er mit absolutte yndlingsmærke hvis man kan kalde det det. Det oser af elegance og er så ærkefransk som noget kan blive. Mere end baguettes! Karl Lagerfelds måde at videreføre og genopfinde klassikerne er ude af denne verden, og den indflydelse som Coco har haft på den måde kvinder går klædt er umiskendelig. 
Se traileren til filmen her: 


Nye varer i Outnet...

onsdag den 22. april 2009

Louis Vuitton har åbnet en webshop...

Har ikke lige fået tjekket om de vil shippe worldwide, men tvivler desværre. Gælder fra 15. maj. 
Tjek www.louisvuitton.com for mere info. 

Vogue US


På vej hjem fra arbejde røg det nye Vogue US lige med i tasken, også kaldet The Shape Issue, hvor kvinder i alle størrelser hyldes. Adele, L´Wren Scott, Zoë Kravitz, Olivia Thrilby, Kate Winslet, Beyonce, Charlotte Gainsbourg, Lou Doillon, Wangechi Mutu, Doutzen Kroes, Arianne Cohen og Christina Hendricks er med og repræsenterer derfor de kurvede, de atletiske, de høje og de knap så høje, de gravide og alle kvinder midt i mellem. I heart Vogue :) 


De asiatiske designere...





De sidste par sæsoner har de asiatiske designere virkelig gjort sig bemærket. Med Aelxander Wang der er på alles lister og alles ønskelister til Thakoon og Jason Wu, der står bag Michelle Obamas outfits til en favorit gennem længere tid, 3.1 Phillip Lim. 
Dette er mine favoritter fra deres spring line. 

tirsdag den 21. april 2009

En gammel favorit

Cuffs



Jeg har længe sukket efter et af Fendis smukke cuffs med men en pris på 137 pund bliver jeg alligevel for nærig.
Så var det at jeg i Grazia spottede disse fra den engelske smykkedesigner Sarah Eyton. Og med en pris på 48 pund er de noget mere tilgængelige og stadig utrolig smykke. Tror et røgfarvet eller turkis vil være helt perfekt her til sommer, så den ryger nok med i maj måneds køb. 
Besøg hendes hjemmeside her: www.saraheyton.co.uk

















Elle DK


Jeg har i snart 10 år været fast læser af Elle UK, og det er ubetinget min modebibel #1. Senere er der kommet flere og flere til, og jeg mener bestemt at både Costume og Eurowoman kan leve op til de internationale standarder for modeblade. Costume for deres super skarpe øje for mode, og Eurowoman fordi deres intelligente tilgang til moderne kvinders liv er uden sammenligning. Så kom Elle Dk for godt 8 måneder siden, og det var med spænding at de første blade blev læst. Nå ja, den første udgave var da helt fin, ikke værre og ikke bedre end hvad der ellers fandtes på markedet, og man skal selvfølgelig finde sig til rette. Det andet og tredje blad udkom, og stadig uden den der wauw faktor. Hvor blev den dog af? Ok, jeg er et kritisk publikum, der med et bladbudget udover det sædvanlige, kan være svær at stille tilfreds, men for dælen da, det er Elle vi taler om. 
Sidste måneds magasin gjorde bestemt ikke mit syn på bladet meget bedre. Uffe Buchards klumme "Uffe´s ordstrøm" var et interessant bekendtskab og hvis man bare har fulgt lidt med i modebranchen kender man godt hans lidt kontante og ligefremme jargon, men hans indlæg i Elle DK 07 gjorde mig harm udover alle grænser. Det handlede om det faktum at fyldige (læs: normale) kvinder og modeller var begyndt at indfinde sig i modebranchen.
Uffes klumme var ment ironisk, men jeg syntes ironien var meget svær at spore, og jeg følte mig truffet. Jeg tog konskvensen og skrev en mail til Elles redaktør. Jeg fik en meget pænt svar tilbage fra hende, og hun sendte mig desuden Uffes knap så pæne svar til en anden læser, der havde samme opfattelse som mig. 
Ironi eller ej, så forstår jeg ikke hvordan man som modemagasin kan finde på at trykke en artikel/klumme/whatever der kan give en opfattelse at en normal kvindekrop ikke hører til i mode. 
Nuvel, jeg fik trods alt svar på min tiltale, og da Elle DK 08 landede på mit skrivebord i går, fik bladet endnu en chance. Desværre tror jeg at min konklusion efter, nu 8 læste magasiner, er at Elle DK ikke når hverken sin engelske storesøster, Costume eller Eurowoman til sokkeholderne. Jo, jeg vil læse det når udkommer, men kun qua at jeg modtager det igennem mit arbejde. 
Ærgerligt for der er nu intet som et godt modeblad... 


Seneste køb


Hermed søndag aftens køb: de klassiske two tone Chanel pumps!

mandag den 20. april 2009

Christ...

Jeg skal vist lige øve mig lidt mere på det her blog halløj :)

Wishlist...





Nu skal det være...

Efter en weekend som sengeliggende, og uden synderlig meget at lave end at læse blogs, tjekke Trendsales for utallige fantastiske sager og forelske sig i det ene par sko efter det andet, har jeg besluttet mig at joine blogholdet i DK med denne blog. Som jeg i al ydmyghed har valgt at kalde The Princess Wishlist. 
Fordi jeg er en prinsesse (hø hø) og fordi min ønskeliste er lang. Meget lang. 

Jeg elsker mode og alt hvad det indebærer. Både budgetkøbene og de ting der er så dyre at man kun kan drømme om det, for det bliver aldrig virkelighed. Medmindre at jeg en dag skulle vinde i lotto eller en millionær pludselig skulle forbarme over sig. Like that´s gonna happen in these recession times. Or any other time for that matter. 

(Kender I det hvor engelsk bare fungrer bedre?)

Hvad kan min blog som alle de andre blogs ikke kan?! Ingen anelse! :) 
Og dog. Jeg elsker glamour. Jeg kan ikke få nok. Jeg elsker champagne, jeg elsker høje smukke sko, jeg elsker kjoler og jeg har erkendt at den der rock´n´roll stil som er så hot for tiden bare ikke fungerer for mig. Jeg kan blive dybt imponeret når jeg ser piger på gaden eller på blogs som f.eks. pigerne fra Anywho  eller A Fashion Tale der bare får det hele til at fungere, men jeg føler mig bare bedre tilpas når jeg er feminin, elegant med et lille twist og naturligvis glamourøs! 

Jeg har et lille misbrugsproblem - in words of Carrie Bradshaw - og det er præcis som hende: dyre sko! Mit seneste køb blev foretaget i går aftes efter diverse jagter på Ebay: et par klassiske two tone Chanel pumps. De har længe været et ønske og til 600 kr inkl. fragt var de lidt af er scoop. Andre favoritter der befinder sig i mit skoskab er Miu Miu, Marc Jacobs, Givenchy og naturligvis Christian Louboutin. 

Hvad jeg ellers kan fortælle er at min smag for det glamourøse og feminine strider imod min profession. Jeg slår mine folder i den danske musikbranche, for foruden mode er musik mit hjerteblod og det har det altid været. Jeg har været i branchen i snart 10 år samlet, med kun et enkelt smut ude, og det er der jeg hører til. Også selvom det specielt i øjeblikket ikke er den mest festlige branche. Og lad mig slå fast med det samme; musikbranchen er ikke sushi, champagne og store stjerner. Det er hårdt arbejde og man kan ikke bluffe sig igennem den. 

Og det var så min lille introduktion til mig selv og denne blog, og så håber jeg blot at der er nogle der finder den interessant. 

God fornøjelse.