Nu skal det være...

Efter en weekend som sengeliggende, og uden synderlig meget at lave end at læse blogs, tjekke Trendsales for utallige fantastiske sager og forelske sig i det ene par sko efter det andet, har jeg besluttet mig at joine blogholdet i DK med denne blog. Som jeg i al ydmyghed har valgt at kalde The Princess Wishlist. 

Fordi jeg er en prinsesse (hø hø) og fordi min ønskeliste er lang. Meget lang. 

Jeg elsker mode og alt hvad det indebærer. Både budgetkøbene og de ting der er så dyre at man kun kan drømme om det, for det bliver aldrig virkelighed. Medmindre at jeg en dag skulle vinde i lotto eller en millionær pludselig skulle forbarme over sig. Like that´s gonna happen in these recession times. Or any other time for that matter. 

(Kender I det hvor engelsk bare fungrer bedre?)

Hvad kan min blog som alle de andre blogs ikke kan?! Ingen anelse! :) 

Og dog. Jeg elsker glamour. Jeg kan ikke få nok. Jeg elsker champagne, jeg elsker høje smukke sko, jeg elsker kjoler og jeg har erkendt at den der rock´n´roll stil som er så hot for tiden bare ikke fungerer for mig. Jeg kan blive dybt imponeret når jeg ser piger på gaden eller på blogs som f.eks. pigerne fra Anywho  eller A Fashion Tale der bare får det hele til at fungere, men jeg føler mig bare bedre tilpas når jeg er feminin, elegant med et lille twist og naturligvis glamourøs! 

Jeg har et lille misbrugsproblem - in words of Carrie Bradshaw - og det er præcis som hende: dyre sko! Mit seneste køb blev foretaget i går aftes efter diverse jagter på Ebay: et par klassiske two tone Chanel pumps. De har længe været et ønske og til 600 kr inkl. fragt var de lidt af er scoop. Andre favoritter der befinder sig i mit skoskab er Miu Miu, Marc Jacobs, Givenchy og naturligvis Christian Louboutin. 

Hvad jeg ellers kan fortælle er at min smag for det glamourøse og feminine strider imod min profession. Jeg slår mine folder i den danske musikbranche, for foruden mode er musik mit hjerteblod og det har det altid været. Jeg har været i branchen i snart 10 år samlet, med kun et enkelt smut ude, og det er der jeg hører til. Også selvom det specielt i øjeblikket ikke er den mest festlige branche. Og lad mig slå fast med det samme; musikbranchen er ikke sushi, champagne og store stjerner. Det er hårdt arbejde og man kan ikke bluffe sig igennem den. 

Og det var så min lille introduktion til mig selv og denne blog, og så håber jeg blot at der er nogle der finder den interessant. 

God fornøjelse.