torsdag den 23. april 2009

Avant Coco


En film jeg i særdeleshed glæder mig til at se er "Avant Coco" med Audrey Tautou i hovedrollen som Coco Chanel. Den havde premiere i Frankrig i går, og så må man bare håbe at den snart vil være mulig at se i lille Dannevang. Med undertekster vel at mærke. Mit skolefransk rækker ikke så langt.
Chanel er mit absolutte yndlingsmærke hvis man kan kalde det det. Det oser af elegance og er så ærkefransk som noget kan blive. Mere end baguettes! Karl Lagerfelds måde at videreføre og genopfinde klassikerne er ude af denne verden, og den indflydelse som Coco har haft på den måde kvinder går klædt er umiskendelig. 
Se traileren til filmen her: 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar