onsdag den 17. juni 2009

Så er der blevet seriøst shoppet






Lige som man ellers gik og troede at DK-kortet var blevet misbrugt rigeligt, blev det udsalgstid. I går var det Companys, og det var faktisk ikke så slemt som sidste år, hvor der var kø langt ned af Strøget. Kom direkte ind og så gik jagten i gang. Kom ud med et par bedårende Pedro Garcia flæseballerinaer i gul læder. Lidt en atypisk farve, men perfekt til min sort/hvide/grå garderobe.
Jeg fandt desuden et leopardprikket tørklæde fra Tiger of Sweden. Gode køb.
I dag måtte jeg også lige ind forbi Illum, Magasin osv. Startede i Zarah Voigt hvor jeg købte et par fine sorte plexiøreringe.
Derefter hurtigt i Birger Christensen, hvor jeg kan oplyse at kæde/stof armbåndene fra Chanel som set på bl.a. Camilla fra Clamour for Glamour er sat ned.
Her købte jeg en skøn kjole fra Rika.
I Magasin købte jeg den blå variant af de fantastiske skinny jeans fra Inwear, samt lidt øjenskygger fra Youngblood og et duftlys fra Kindle.
Jeg har længe været på jagt efter de perfekte chinos, men det har mildest talt været en kamp mod elementerne. Også kendt som min krop og butikkernes mål. På vej ned mod min cykel, kom jeg forbi svenske Boomerang. Ikke en butik jeg har kigget i før, men tænkte nå ja vi prøver. Og bingo!!! Der var de! Og med 50% og medfølgende bælte.
Super køb som jeg er rigtig glad for. Beklager det dårlige billede af øreringene - mit kamera er elendigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar